HUSK AT VÆRE GOD VED DIG SELV.

SYREN SIRUP – TRINE’S SYREN-DRØM.

Lige nu forkæler naturen os med de smukkeste udsprungne syren træer. Jeg har fået fyldt mine vaser og nyder duften af dem i mit hjem. Men vidste du godt, at man faktisk kan spise syrener? Det kan man og derfor har jeg i år lavet den skønneste nemme syren sirup. Den kan bruges til mange ting f.eks på pandekager, på sin morgenskyr, i danskvand eller efter min mening i sommerens bedste drink – Trine’s syren-drøm (se opskrift længere nede).

Så kom ud og find nogle syrener og kom i gang, og find ud af hvor du syntes siruppen er bedst.

SYREN SIRUP:

Ingredienser:

2 1/2 dl vaskede syrener (gerne i mørkefarver)

2 spsk citronsaft

2 1/2 dl vand

225 g sukker

1/2 tsk atamon

 

Bland blomster , citronsaft og vand i kog i en lille gryde. Tilsæt sukker og rør det rundt indtil det er smeltet. Lad det koge for god varme i 5 minutter. Sluk gryden og lad det trække i 5 minutter. Si syren blomsterne fra og hæld siruppen tilbage i gryden. Kog den yderligere ind ved god varme i 5-10 minutter. Lad siruppen afkøle lidt inden du hælder atamon i og hæld derefter siruppen over på en flaske ( som inden er skyllet i atamon). Opbevar siruppen i køleskabet.

TRINE’S SYREN-DRØM.

Ingredienser:

2 cl gin

4 cl Indian tonic

1 spsk syren sirup

2 peberkorn

1 cl rosen limonade

Is

Lidt øko citron skal

Rør siruppen sammen med gin, fyld op med tonic, rosen limonade og masser af is. Pynt med vaskede syren blomster, peberkorn og revet citron skal.

Skål – post gerne din version på Instagram og brug hashtagget #TrinesSyrenDrøm.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HUSK AT VÆRE GOD VED DIG SELV.