DIY ÆG.
Du skal bruge:
Hobby gips (fåes hos panduro hobby)
Et krus til afmåling
Evt. En tragt
Koldt vand (det er vigtigt, at det er koldt)
1/2 liters sodavands flaske med skruelåg
Balloner
Det du skal gøre:
Fyld et pap bæger op med gips og hel det over i flasken (brug evt en tragt), og hæld 1/2-3/4 pap bæger vand ned i gipsen. Sæt låget på og ryst det (start med lidt vand og hæld mere i så den bliver tyk flydende). Hæld lidt ud på et stykke køkkenrulle, for at se at det hverken er for flydende eller for tykt.
Pust en ballon op i den størrelse du ønsker dit æg skal være og tag låget af flasken og sæt ballonen ned over mundingen. Vend nu flasken om og tøm gips massen ned i ballonen. Når den er tømt, slå en knude på ballonen og begynd at køre massen rundt, så der kommer gips rundt i hele ballonen (du bestemmer selv hvor langt det skal op, dog ikke helt op til knuden). Bevæg det rundt i 10-15 minutter og du vil mærke at gipsen bliver varm og derefter begynder at stivne. Når gipsen er helt stiv – klip hul i ballonen og fjern den. Dit æg er nu færdigt og klar til at blive fyldt med fine blomsterløg eller andre gode ideer. Husk lige at sætte en pose indeni hvis du sætter blomster i.
God påske 🐣
Ingen kommentarer endnu